Du har solen -

Du balancere med solen i din hånd,
Lyset reflekteres i tusinde farver og blænder,
Tiden i min bobbel slutter med et brag,
Væggene kolliderede mod dine tænder.

Jeg vil ligge mig ned og vente,
Vente til du spreder skyerne på min himmel så jeg kan se;
Den sorte tåge forsvinde i horisonten,
Og vente på din stemme, jeg vil lade dig høre mig le.

Natten er et spind af løgne,
Leder du efter min krop i mørket?
Vil du smelte mine smil og lade mig brænde?
Jeg kan nu føle, hvor jeg før var størknet.

Eventyret slutter i et raserianfald,
Du trænger ind hvor jeg er skrøbelig og krakelere let,
Mit væsen blomstre,
Men vi ligger for tæt.

Vi ligger visne imellem vores broer,
Tankernes spild eskalere,
Alene og tømt for varme farver,
Mangler solen, du ikke balancere med mere.

Vender de sorte skyer tilbage?
Har jeg smadret glasset under vores fødder?
Vi har mistet fodfæstet,
Vælger at overse hvordan vi bløder.