Natteleg

Mens din skjorte flyder med vinden,
Mens din finger sitre på min læbe,
Brændes saltet ud af kroppen,
I et sidste forsøg på at undgå tårer.

Når du går, tager du flammerne med dig,
Vender du dig om, blænder støvet dig;
Resterne af min krop, afgik ved døden,
Resten af mig flyder med strømmen.

Jeg tænkte længe på dig,
Forsvarede mine tanker og skjulte mine ord,
Omsmeltede mig selv til denne statue,
Men du hev mig ord mod himlen, rev mig med.

Længselsfuld beskuer jeg;
Huset hvori jeg mødte dig,
Ligger mig i den iskolde seng,
Din stemme i væggen, bedøver mig;

Bedrøver mig,
Du stjal mit smil, det svæver rundt i din hånd,
Jeg er lille,
Tværet ud under dine fingre.

Mens din skjorte flyder med vinden,
Presser du hele din krop i mod,
Dine hænder lagt mod mit ansigt,
Jeg lader mig rive med.

Du leger med ordene,
Men du siger ingenting.
Jeg opdigter hvert et ord i mit hoved,
Ville dratte om, kan ikke mer’.

Jeg ved ikke hvor vi er,
Men vi står et sted jeg kender fra drømme,
Måske er jeg der i virkeligheden endnu,
Koncentreret om at vågne.