Giv Mig Dommedag.

Min eksistens er flydende -
mine tåre er ægte
på overfladen kvælende mange
under overfladen brænder en stikkende ild.
Din eksistens er tåget -
en smeltet masse af de stærkeste farver
og du har hørt mig kalde
dybt ulykkelig, i de sorteste af dage.

Tag mig med til festen
bag de gyldne døre
vis mig vej gennem tunellen -
når mine øjne endelig bliver tørre.
Jeg er her -
jeg er her ikke -
nu da verden bare er en kvalmende masse
af latterlige julelys.

Føler jeg det hele -
føler jeg intet -
drukner jeg snart
i et af de evigt forventede vandfald.

Når profeterne lover dommedag
stiller jeg mit picnicbord på græsplanen
og venter pisse utålmodigt
på din udstrakte hånd.
Lad stormen tage os
og føre os af helved til
bare det er væk herfra
og så længe det er dig og mig.