Hvis tåre kunne hviske,
Plante lydløse noder på brændende læber,
Lade ham spejle sig i hendes blanke øjne,
Lade hende miste sig selv i hans gribende løgne.
Fra når hun famler efter ham i blinde,
Til når hun mister sig selv i et medlidende kys,
Kaster sig selv ud over klippen mod vandet,
Føler sig selv forsvinde i faldet, græder når hun er landet.
Fra ydmygelsen i at række ud efter ham,
Til glæden ved hans hud mod hendes,
Flettet sammen i et mystisk katastrofalt sceneri;
Troede det var slut, men endnu en gang faldt hun i.
Når længslen aftager og hun finder sig selv igen,
Stirre hun koldt, med blanke øjne,
Han går rundt derude et sted,
Han har hende på hans læber, og han tog hendes hjerte med.
Han låste, han lukkede hende ned,
Han slukkede for lyset hvor hun er mørkeræd,
Tog nøglen med og gik sin vej,
Lader hende aldrig gå, hun er del af hans yndlings leg.
søndag den 13. marts 2011
fredag den 11. marts 2011
Du har solen -
Du balancere med solen i din hånd,
Lyset reflekteres i tusinde farver og blænder,
Tiden i min bobbel slutter med et brag,
Væggene kolliderede mod dine tænder.
Jeg vil ligge mig ned og vente,
Vente til du spreder skyerne på min himmel så jeg kan se;
Den sorte tåge forsvinde i horisonten,
Og vente på din stemme, jeg vil lade dig høre mig le.
Natten er et spind af løgne,
Leder du efter min krop i mørket?
Vil du smelte mine smil og lade mig brænde?
Jeg kan nu føle, hvor jeg før var størknet.
Eventyret slutter i et raserianfald,
Du trænger ind hvor jeg er skrøbelig og krakelere let,
Mit væsen blomstre,
Men vi ligger for tæt.
Vi ligger visne imellem vores broer,
Tankernes spild eskalere,
Alene og tømt for varme farver,
Mangler solen, du ikke balancere med mere.
Vender de sorte skyer tilbage?
Har jeg smadret glasset under vores fødder?
Vi har mistet fodfæstet,
Vælger at overse hvordan vi bløder.
Lyset reflekteres i tusinde farver og blænder,
Tiden i min bobbel slutter med et brag,
Væggene kolliderede mod dine tænder.
Jeg vil ligge mig ned og vente,
Vente til du spreder skyerne på min himmel så jeg kan se;
Den sorte tåge forsvinde i horisonten,
Og vente på din stemme, jeg vil lade dig høre mig le.
Natten er et spind af løgne,
Leder du efter min krop i mørket?
Vil du smelte mine smil og lade mig brænde?
Jeg kan nu føle, hvor jeg før var størknet.
Eventyret slutter i et raserianfald,
Du trænger ind hvor jeg er skrøbelig og krakelere let,
Mit væsen blomstre,
Men vi ligger for tæt.
Vi ligger visne imellem vores broer,
Tankernes spild eskalere,
Alene og tømt for varme farver,
Mangler solen, du ikke balancere med mere.
Vender de sorte skyer tilbage?
Har jeg smadret glasset under vores fødder?
Vi har mistet fodfæstet,
Vælger at overse hvordan vi bløder.
søndag den 6. marts 2011
Hvis mit liv var en film..
Jeg ville ønske mit liv var en film,
Baggrunds musik i forskellige toner,
Min egen indlevelse svær at forstå,
Analyser mig, bliv overrasket.
Hvis mit liv var en film ville jeg svæve,
Over lyserøde skyer,
Når solen står op og går ned,
Blandet med blå, til sød musik.
Når mine sorger river mit hoved ned,
Danser jeg til triste melodier,
Står fast på jorden,
Græder i brusekabinen.
Når jeg er forelsket, er jeg fortryllet,
Løber rundet i græsset,
Til eventyrlige tekster,
Se mit blik vandre tværs over verden.
Var mit liv en film, ville jeg være paranoid,
Men kun hvis jeg vidste,
Hvor mange der betragtede,
Alle mine bevægelser, alt jeg gør.
Hvis mit liv var en film,
Ville jeg være kvalt i midten?
Ville jeg holde hovedet højt?
Baggrunds musik i forskellige toner,
Min egen indlevelse svær at forstå,
Analyser mig, bliv overrasket.
Hvis mit liv var en film ville jeg svæve,
Over lyserøde skyer,
Når solen står op og går ned,
Blandet med blå, til sød musik.
Når mine sorger river mit hoved ned,
Danser jeg til triste melodier,
Står fast på jorden,
Græder i brusekabinen.
Når jeg er forelsket, er jeg fortryllet,
Løber rundet i græsset,
Til eventyrlige tekster,
Se mit blik vandre tværs over verden.
Var mit liv en film, ville jeg være paranoid,
Men kun hvis jeg vidste,
Hvor mange der betragtede,
Alle mine bevægelser, alt jeg gør.
Hvis mit liv var en film,
Ville jeg være kvalt i midten?
Ville jeg holde hovedet højt?
mandag den 28. februar 2011
Listen to the ocean
I don’t hear the sound of the ocean,
I can’t see the wind in the trees,
Let the flowers sway, as I crawl into a distance,
Watching the world go by so imperfectly.
It’s a pain in my stomach,
It’s an itch on my wrists,
Pushing me into nothingness,
I can’t resist my need to please.
Wont you look up?
Wont you rise with the sunset?
Chase the light in life like you’re supposed to,
Leave your plagues and guilt in the mist.
Why wont you listen to the ocean?
Why wont you watch the wind in the trees?
Why wont you listen to me trying,
Realize that my own guilt is changing me.
They would miss you,
They would remember your pictures,
If we chase the flawless,
They’ll forget why they ever loved you.
Wont you stop the fire?
Wont you stop the fire please?
You can’t say the words,
Still my love is a sacrifice you can’t make.
I can’t see the wind in the trees,
Let the flowers sway, as I crawl into a distance,
Watching the world go by so imperfectly.
It’s a pain in my stomach,
It’s an itch on my wrists,
Pushing me into nothingness,
I can’t resist my need to please.
Wont you look up?
Wont you rise with the sunset?
Chase the light in life like you’re supposed to,
Leave your plagues and guilt in the mist.
Why wont you listen to the ocean?
Why wont you watch the wind in the trees?
Why wont you listen to me trying,
Realize that my own guilt is changing me.
They would miss you,
They would remember your pictures,
If we chase the flawless,
They’ll forget why they ever loved you.
Wont you stop the fire?
Wont you stop the fire please?
You can’t say the words,
Still my love is a sacrifice you can’t make.
søndag den 27. februar 2011
Slip ikke
Det er et hårdt rusk i kroppen,
Det er en bankende puls der banker under min hud,
Tankernes spil laver planer for hvad jeg mærker,
Trænger igennem, som en nål.
Slip ikke mine hænder,
Plant stadig blomster i mit hår,
Tag dine uvisse længsler,
Bland dem med mine der glimter.
Tvær smilet af mine læber,
Placer et nyt på min tvetydige mund,
Mine ord dræner dig,
Mens du lukker af for lyset i rummet.
Følg mig, men følg mig ikke,
Det har regnet på mig,
Men lad mig visne, lad mig dø,
Tving alligevel mine øjne åbne.
Mine drømme er fulde af håb,
Min sjæl fuld af ar,
Du og jeg,
Det er ovre.
Det er en bankende puls der banker under min hud,
Tankernes spil laver planer for hvad jeg mærker,
Trænger igennem, som en nål.
Slip ikke mine hænder,
Plant stadig blomster i mit hår,
Tag dine uvisse længsler,
Bland dem med mine der glimter.
Tvær smilet af mine læber,
Placer et nyt på min tvetydige mund,
Mine ord dræner dig,
Mens du lukker af for lyset i rummet.
Følg mig, men følg mig ikke,
Det har regnet på mig,
Men lad mig visne, lad mig dø,
Tving alligevel mine øjne åbne.
Mine drømme er fulde af håb,
Min sjæl fuld af ar,
Du og jeg,
Det er ovre.
lørdag den 19. februar 2011
Cherry tree of memories
When the tree tops split and the skies turn grey
When the world as we know it crashes
And our smiles melt away,
We shall look upon the horizon and fly
Higher than our dark clouds blinds us
Aim for the blue sky up high.
When we’re feeling sad and blue
We’ll stop our hurting hearts with laughter
By shining like a million stars, we will do,
Greater things than words can explain
And overcome our struggles
Till somehow our pain was never in vain.
When we’re lost we must remember our favorite place
In perfect colors
In between now and then we’ll meet a perfect face,
That face may become a flower on the tree of memories
My cherry tree of memories
I promise, it’s a magic tree.
(Det her digt er i øvrigt det som jeg tænker skal stå i min næste tus, det var det jeg skrev det til i sin tid.)
When the world as we know it crashes
And our smiles melt away,
We shall look upon the horizon and fly
Higher than our dark clouds blinds us
Aim for the blue sky up high.
When we’re feeling sad and blue
We’ll stop our hurting hearts with laughter
By shining like a million stars, we will do,
Greater things than words can explain
And overcome our struggles
Till somehow our pain was never in vain.
When we’re lost we must remember our favorite place
In perfect colors
In between now and then we’ll meet a perfect face,
That face may become a flower on the tree of memories
My cherry tree of memories
I promise, it’s a magic tree.
(Det her digt er i øvrigt det som jeg tænker skal stå i min næste tus, det var det jeg skrev det til i sin tid.)
torsdag den 17. februar 2011
Hvis du forstod
Jeg tvivler på at jeg kunne råbe højere
Men det bliver i mit hoved
For lyden smadres
Bag mine læber,
Du gør mig så desperat
At jeg strækker mig ud
Men mine arme kolliderer
Mod din hænder som trækker.
Jeg har mødt dit blik gang på gang
Fantaseret om dine tanker
Du jager mine tanker væk
Men frygten forbliver den samme,
Jeg er bange for at du går
Forlader mig bag muren
Eller kaster mig i havet.
Hvis du vidste hvordan jeg brænder
Dør indeni
Hver gang du knækker mig
Svæver væk i stilhed,
Hvis jeg vidste du brændte ligeså meget
Kunne jeg i det mindste smile
For så ved jeg
At du føler det samme.
Men det bliver i mit hoved
For lyden smadres
Bag mine læber,
Du gør mig så desperat
At jeg strækker mig ud
Men mine arme kolliderer
Mod din hænder som trækker.
Jeg har mødt dit blik gang på gang
Fantaseret om dine tanker
Du jager mine tanker væk
Men frygten forbliver den samme,
Jeg er bange for at du går
Forlader mig bag muren
Eller kaster mig i havet.
Hvis du vidste hvordan jeg brænder
Dør indeni
Hver gang du knækker mig
Svæver væk i stilhed,
Hvis jeg vidste du brændte ligeså meget
Kunne jeg i det mindste smile
For så ved jeg
At du føler det samme.
Abonner på:
Opslag (Atom)