Cellar door

I open the doors to find a consuming liquid,
Drain the room while I smile,
While underneath it all, I was never happy,
I kept myself going for quite a while.
I dream so vividly,
I could feel myself dripping from the sky,
Waking up, I am the décor flowers in a water pool,
I am made of plastic, I can never die.

While I grew up, I realized,
“love will tear us apart”,
I wonder till I melt away in soft waves,
It’s not possible to mend a broken heart.
Listen closely to the walls surrounding,
If you stand close, you’ll hear them telling a story,
Backwards in time we can travel,
Back to a time of love and glory.

As I press my fingers through the cellar door,
I leave a space between,
The space stands for never ending,
My fingers express what I say and what I mean.
Last time I was in bloom,
I told the world that I knew;
How I shouldn’t trust him and that I wouldn’t,
But believing is one thing, living it is another thing to do.

Blunt poetry

The sky is grey and the rain is pouring down,
Tapping on my window, dozing people off in this sleepy town,
I’ll light another cigarette, open another beer,
Let my tears flow and remind myself why you’re not here;
Write a silly poem, try to collect my thoughts,
Dare myself to consider my madness, try to collect the dots.

I’ve been analyzing they’re faces,
Been closing my eyes, to see different places,
Been writing down everything I see,
While people notice nothing, while people don’t see me,
I’ve been hiding behind the glass, shielding myself from the fire,
They run like mad, say they’re keeping focus, but he & she is a liar.

Fucking prince of disbelief, are you high?
Will you be laughing at your mirror, till the day you die?
You’re a fraction of the puzzle and still you purr like a satisfied cat,
But you can’t even move, cause you’re thighs are too fat,
It’s only a matter of convincing them, you say,
But I’d rather be a bitch, then join the bed where you lay.

As the rain threatens to break my window,
The wind takes it’s pace, it’s letting me know;
That no matter how hard I try to rewind,
Life is never going to give me what’s rightfully mine,
Blame it on my fading smile,
But I’ll be living my life, make it worth the while.

Marvelous lovers

He was a lost cause,
She a bruised and fragile flower,
He brought her pain and desire,
She brought him satisfaction and power.
Easily amused,
Tempted, love strong, yet abused,
Not a road to leave by,
Buried alive in the mire, she will cry.

His tongue may touch her lips,
Her lips may seem red and delighted,
Watch her through the blurry lens,
Her eyes may pretend, but she was never excited.
Her skeleton departs in dirty water,
Her last sentence should have been shorter,
Decomposes to the sounds of fear,
Alone in the darkness, alone down here.

Let the beaming light blind,
Stay close to the light,
As the gleaming bodies move,
Flashbacks may scare the most, leave as I might.
By the empty roads of the forest I run,
In this lazy town, while they talk, I’ve become;
A stranger in my own skin,
I please them, but I am burning flames within.

Another glance at his marvelous teeth,
I swear to a god I don’t believe in,
That should he run and leave me to die,
I will build walls to surround me, wherever I’ll begin.
I’ll be your delicate flower,
Present while the essence of you devour,
Give me your pain to be kind to,
As long as you stay here, I can’t breathe without you.

Natteleg

Mens din skjorte flyder med vinden,
Mens din finger sitre på min læbe,
Brændes saltet ud af kroppen,
I et sidste forsøg på at undgå tårer.

Når du går, tager du flammerne med dig,
Vender du dig om, blænder støvet dig;
Resterne af min krop, afgik ved døden,
Resten af mig flyder med strømmen.

Jeg tænkte længe på dig,
Forsvarede mine tanker og skjulte mine ord,
Omsmeltede mig selv til denne statue,
Men du hev mig ord mod himlen, rev mig med.

Længselsfuld beskuer jeg;
Huset hvori jeg mødte dig,
Ligger mig i den iskolde seng,
Din stemme i væggen, bedøver mig;

Bedrøver mig,
Du stjal mit smil, det svæver rundt i din hånd,
Jeg er lille,
Tværet ud under dine fingre.

Mens din skjorte flyder med vinden,
Presser du hele din krop i mod,
Dine hænder lagt mod mit ansigt,
Jeg lader mig rive med.

Du leger med ordene,
Men du siger ingenting.
Jeg opdigter hvert et ord i mit hoved,
Ville dratte om, kan ikke mer’.

Jeg ved ikke hvor vi er,
Men vi står et sted jeg kender fra drømme,
Måske er jeg der i virkeligheden endnu,
Koncentreret om at vågne.

Røde nøgler

Hvis tåre kunne hviske,
Plante lydløse noder på brændende læber,
Lade ham spejle sig i hendes blanke øjne,
Lade hende miste sig selv i hans gribende løgne.

Fra når hun famler efter ham i blinde,
Til når hun mister sig selv i et medlidende kys,
Kaster sig selv ud over klippen mod vandet,
Føler sig selv forsvinde i faldet, græder når hun er landet.

Fra ydmygelsen i at række ud efter ham,
Til glæden ved hans hud mod hendes,
Flettet sammen i et mystisk katastrofalt sceneri;
Troede det var slut, men endnu en gang faldt hun i.

Når længslen aftager og hun finder sig selv igen,
Stirre hun koldt, med blanke øjne,
Han går rundt derude et sted,
Han har hende på hans læber, og han tog hendes hjerte med.

Han låste, han lukkede hende ned,
Han slukkede for lyset hvor hun er mørkeræd,
Tog nøglen med og gik sin vej,
Lader hende aldrig gå, hun er del af hans yndlings leg.

Du har solen -

Du balancere med solen i din hånd,
Lyset reflekteres i tusinde farver og blænder,
Tiden i min bobbel slutter med et brag,
Væggene kolliderede mod dine tænder.

Jeg vil ligge mig ned og vente,
Vente til du spreder skyerne på min himmel så jeg kan se;
Den sorte tåge forsvinde i horisonten,
Og vente på din stemme, jeg vil lade dig høre mig le.

Natten er et spind af løgne,
Leder du efter min krop i mørket?
Vil du smelte mine smil og lade mig brænde?
Jeg kan nu føle, hvor jeg før var størknet.

Eventyret slutter i et raserianfald,
Du trænger ind hvor jeg er skrøbelig og krakelere let,
Mit væsen blomstre,
Men vi ligger for tæt.

Vi ligger visne imellem vores broer,
Tankernes spild eskalere,
Alene og tømt for varme farver,
Mangler solen, du ikke balancere med mere.

Vender de sorte skyer tilbage?
Har jeg smadret glasset under vores fødder?
Vi har mistet fodfæstet,
Vælger at overse hvordan vi bløder.

Hvis mit liv var en film..

Jeg ville ønske mit liv var en film,
Baggrunds musik i forskellige toner,
Min egen indlevelse svær at forstå,
Analyser mig, bliv overrasket.

Hvis mit liv var en film ville jeg svæve,
Over lyserøde skyer,
Når solen står op og går ned,
Blandet med blå, til sød musik.

Når mine sorger river mit hoved ned,
Danser jeg til triste melodier,
Står fast på jorden,
Græder i brusekabinen.

Når jeg er forelsket, er jeg fortryllet,
Løber rundet i græsset,
Til eventyrlige tekster,
Se mit blik vandre tværs over verden.

Var mit liv en film, ville jeg være paranoid,
Men kun hvis jeg vidste,
Hvor mange der betragtede,
Alle mine bevægelser, alt jeg gør.

Hvis mit liv var en film,
Ville jeg være kvalt i midten?
Ville jeg holde hovedet højt?