Forlader dine hænder

Som stilheden breder sig som flammer
Indtager mit bange sind,
Gik du nu forsvandt jeg,
Så jeg lukker dine hænder ind.
Da mit system fejlede rev du mig i stykker
Fjernede essensen af mit væsen
Jeg mærker kulden fra dine ønsker
Det sære er at jeg altid var så kræsen;

At kunne forstå hvordan du bære dig ad;
Æder mit sprog, forstærker min længsel
Du træder aldrig helt tilbage
Vælter frem, skubber mig ind i dit fængsel;
Jeg er sandet i vinden, ingen lyd
Men jeg blænder dig i raseri
Spreder mig selv ud i verden
Flyver væk nu, fri;

Jeg er vandet der forlader dine hænder nu,
Du ville aldrig nå at drikke mig om du ville;
Jeg forlader dig endelig,
Og alligevel forholder du dig stille.
Jeg undre mig, hvornår går du mod mig?
Uden chance ville jeg fryse til sten
Lade dig få mig tilbage,
Jeg gav dig mig selv, chancer; du gav mig aldrig en.