Roser dør

Som roser blomstre vi og dør,
Vi lever og vi ånder, drikker vand
Men du rejser dig gang på gang
Og kvaser mig under dine såler,
Jeg har grint og jeg har grædt
Og jeg orker ikke mere nu
For du dræber hvad jeg håbede på
Dig og mig var mere end jeg kunne nå.

Du vildleder mig og du dræner mig,
for kræfter til at stå på mine ben
Jeg er din, du er min
Og alligevel glider vi,
Du åbnede, trak trådende op til min hjerte
Fodrede det med gift
Men du gør det så svært for mig,
At undvære dig.

Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage
Hvis jeg kunne finde dig igen
Røre ved skyerne, der hvor du løfter mig
Smile, fordi jeg kan,
Og igen et men, for du gør det ikke let
Du kan kun brænde mig, kan jeg forstå
Her er stille, fyldt med toner jeg ikke kan nå.