Nat

Jeg vil tage en taxa væk, jeg vil flygte
min eneste sammensvorne min egen skygge
håber dråberne derude kan holde på sig
magter ikke det kolde gyse omfavne mig.
Gaderne er så fucking mørke
jeg har besøgt værtshuse for at slukke min tørke
men jeg er på vej væk nu
og jeg ville ikke gøre det om hvis jeg ku’.

Brostenene glimter under byens lys
nattens bebrejdende hånd formes til et dødens kys
urets visere drejer rundt om sig selv
jeg har endnu engang slået tiden ihjel.
Før barstolene fløj omkring mig

satte mine tanker sig endnu engang fast på dig
og det er minderne om svundne tider jeg nu løber fra
og længslen til det hjerte jeg stadig ikke har.

Måske jeg i virkeligheden bare er på vej hjem
venter du i entreen, venter de, hvem?
Stiletter på de våde sten
det er morgen, men det er alligevel for sent.
Jeg har nye kort i ærmet og det ved du
det er også derfor du ikke er der nu
men hvem hænger alligevel i mørket, det gør du,
jeg ville skrue tiden tilbage tusinde gange hvis jeg ku’.

Beruset i opgangen, ligger jeg
håber så inderligt på at du er på vej
jeg ved egentlig ikke rigtig hvor jeg er
og jeg har ikke flere tårer, jeg kan ikke græde mer’.
Blå mærker, rifter, en blødende flaske i min hånd
det hele snurre, jeg kan ikke åbne min mund
verden flyder og gaderne er tomme
smilet er væk, men smilet igen vil komme.