Floating

So, the wind is crisp tonight
she dropped her coat on the doorstep
she ran towards to light
while reaching for the white scars she kept.
She said, “wind, calm the fuck down”
dancing in streetlights
“I can’t see a fucking thing when you push me to the ground”
she stumbled upon the best place to hide.

Drunk again
quotes written on bathroom doors
the rum would be her friend
rum will sleep with her on dirty kitchen floors.
Awake late at night, crumbling
heartache and painkillers; gloomy days
she’s so reckless, she tumbling
dying inside in so many ways.

Can’t bear to pick up her broken ego
so many roads to follow
so much resistance from winds that blow
 beside herself,  frozen in time, hollow.

I consider this; truth

Imagine
swallowing the sea
while swimming for dear life
in a swimsuit designed for sinking.
Head
lifted to face the sky
tasting rainbows
while choking on hidden treasures.

Life
is meant for greater things
like emptying a gun
into the face of a traitor.
Lies
you’re deceived
we live
to love.

Bite
marks formed upon skin
it hurts at first
scars are forever.
Blow
out the lights
start over
you’ve lost it. 

Wanderlust

Eyes heavy with wanderlust
clingy fragrances covered them shut
you could dance your way into nothingness
purple clouds drained; you could fall in love.

Yes, the sky is bursting
crimson blood splatter
somewhere in between is a ghostly figure
by his side a mad hatter.

Lonesome traveler,
seize the day and tame the night
burn your soles on liquid fire
cool them off on waterslides.

Like by a blast of the ocean
return to safe shores
blue perhaps
but it is this shade of blue we all adore.

Endlessly

While the guilt keeps melting my skin
and the glass is collecting dust in the mirror
sleep caught up, it’s pulling me in
 embracing every particle, leaving me in terror.

There is a dim light here
and a mystical fragrance so vague in the mist
it reminds me of a luminous sort of clear
pictures every boy I’ve ever blown a kiss.

Give me a chance to wake up again
I feel liquid underneath this weight
I know this dream is pretense
don’t leave me hanging, I’m so late.

Yet, the bubbles I see are amazing
the colors so profound
this place is never cold, I see a fire blazing
now; don’t wake me till I hit the ground.

Solen falmer yndefuldt

Solen falmer yndefuldt nær mit vindue
tankernes spil træder i en bekræftende karakter
lyset derude er bedøvende svært at overskue
det er svært at begribe at hans matte øjne måske ikke ser dig mer’.
Hans stemme er et hult ekko foran et stillestående rod
du tog den del af ham med dig da du faldt
jeg ville ønske at jeg ikke kunne mærke hans vemod
men jeg ved at hans håb aldrig virkede mere smalt.

Mens solen forsvinder bag de grønne træer
tager månen og stjernerne langsomt tilløb mod den falmende himmel
uden en chance indtages himlen af en blodrød hær
og mine flakkende tanker gør mig så ubevægelig og svimmel.
Jeg græder lidt for ham og jeg græder lidt for dig
han må føle sig så længselsfuld og forvirret
men hvis du nu havde været her, havde der ikke eksisteret et ”jeg”
jeg havde været luft, mine tanker med havudsigt havde ikke eksisteret.

Jeg tror på ”intet” og balance
der er at overleve livet og der er at finde fred
og når vi ikke gives en hånd, ikke en eneste chance
flygter jeg mod høje steder og jeg vil have ham med.
Uden ham er jeg ingenting, uden ham er jeg så lille
fortabt når jeg ham ikke kan nå
der bliver så stille
når jeg ensom sejler rundt i det blå.

Nu er solen væk i den uendelige horisont
og stjernerne fæstner sig og de smelter
gaderne i mit sind synes forladte, i virkeligheden er der tomt
og broerne vi byggede vælter.

Nat

Jeg vil tage en taxa væk, jeg vil flygte
min eneste sammensvorne min egen skygge
håber dråberne derude kan holde på sig
magter ikke det kolde gyse omfavne mig.
Gaderne er så fucking mørke
jeg har besøgt værtshuse for at slukke min tørke
men jeg er på vej væk nu
og jeg ville ikke gøre det om hvis jeg ku’.

Brostenene glimter under byens lys
nattens bebrejdende hånd formes til et dødens kys
urets visere drejer rundt om sig selv
jeg har endnu engang slået tiden ihjel.
Før barstolene fløj omkring mig

satte mine tanker sig endnu engang fast på dig
og det er minderne om svundne tider jeg nu løber fra
og længslen til det hjerte jeg stadig ikke har.

Måske jeg i virkeligheden bare er på vej hjem
venter du i entreen, venter de, hvem?
Stiletter på de våde sten
det er morgen, men det er alligevel for sent.
Jeg har nye kort i ærmet og det ved du
det er også derfor du ikke er der nu
men hvem hænger alligevel i mørket, det gør du,
jeg ville skrue tiden tilbage tusinde gange hvis jeg ku’.

Beruset i opgangen, ligger jeg
håber så inderligt på at du er på vej
jeg ved egentlig ikke rigtig hvor jeg er
og jeg har ikke flere tårer, jeg kan ikke græde mer’.
Blå mærker, rifter, en blødende flaske i min hånd
det hele snurre, jeg kan ikke åbne min mund
verden flyder og gaderne er tomme
smilet er væk, men smilet igen vil komme.

Casanova

Der er hærgede ansigter overalt
det står mig langt ud af halsen
at du skulle være en af dem der ligger sprængt uover asfalt
vi sprang let og elegant over dødsvalsen.
Hey, casanova min dreng
du kigger min vej og undertrykker smilet
du triumferer, du sender mig tegn
du gør det knap så stilet.

Det er penge, det er hor, det er druk
det er dig, det er mig, det er smerte
du gjorde mig så blank i øjnene, så kærligheds skruk
og så smed du kraftedme mit hjerte.
Læg kortene på bordet, flamme
du brænder blåt i minderne
du forlod mig, torso vridende, benene lamme
tilbage i væggene, kun stemmerne.

Du blotter tænderne og du holder blikket
i samme øjeblik føler jeg mig fanget
mit største ønske når jeg ser dig må være at trække stikket
men jeg er fuldstændigt lammet.
Du gjorde mig blind og hæmmet
låste mine arme fast på ryggen
jeg har altid gået vejen hvor den virkede nemmest
spørgsmålet er om det mest simple er lykken?

Og jeg mærker blodet løbe fra min næse
jeg løfter hånden for at mærke
jeg aldrig har hørt dig hvæse
der er intet andet end at kroppen begynder at værke.
Jeg løfter glasset og jeg skåler med dig
blod i min vodka
det er ikke mig
det er dig, jeg har fået nok af.

Noterne er skrevet bag øret
det er nok noget i luften
mine omgivelser virker lidt sløret
det eneste virkelig tilbage er duften;
af gammel sprut i væggene
du er væk, du er gået
bevæger mig over gulvet, slæbende
der er alt for meget jeg ikke har nået.