Solen falmer yndefuldt

Solen falmer yndefuldt nær mit vindue
tankernes spil træder i en bekræftende karakter
lyset derude er bedøvende svært at overskue
det er svært at begribe at hans matte øjne måske ikke ser dig mer’.
Hans stemme er et hult ekko foran et stillestående rod
du tog den del af ham med dig da du faldt
jeg ville ønske at jeg ikke kunne mærke hans vemod
men jeg ved at hans håb aldrig virkede mere smalt.

Mens solen forsvinder bag de grønne træer
tager månen og stjernerne langsomt tilløb mod den falmende himmel
uden en chance indtages himlen af en blodrød hær
og mine flakkende tanker gør mig så ubevægelig og svimmel.
Jeg græder lidt for ham og jeg græder lidt for dig
han må føle sig så længselsfuld og forvirret
men hvis du nu havde været her, havde der ikke eksisteret et ”jeg”
jeg havde været luft, mine tanker med havudsigt havde ikke eksisteret.

Jeg tror på ”intet” og balance
der er at overleve livet og der er at finde fred
og når vi ikke gives en hånd, ikke en eneste chance
flygter jeg mod høje steder og jeg vil have ham med.
Uden ham er jeg ingenting, uden ham er jeg så lille
fortabt når jeg ham ikke kan nå
der bliver så stille
når jeg ensom sejler rundt i det blå.

Nu er solen væk i den uendelige horisont
og stjernerne fæstner sig og de smelter
gaderne i mit sind synes forladte, i virkeligheden er der tomt
og broerne vi byggede vælter.

Nat

Jeg vil tage en taxa væk, jeg vil flygte
min eneste sammensvorne min egen skygge
håber dråberne derude kan holde på sig
magter ikke det kolde gyse omfavne mig.
Gaderne er så fucking mørke
jeg har besøgt værtshuse for at slukke min tørke
men jeg er på vej væk nu
og jeg ville ikke gøre det om hvis jeg ku’.

Brostenene glimter under byens lys
nattens bebrejdende hånd formes til et dødens kys
urets visere drejer rundt om sig selv
jeg har endnu engang slået tiden ihjel.
Før barstolene fløj omkring mig

satte mine tanker sig endnu engang fast på dig
og det er minderne om svundne tider jeg nu løber fra
og længslen til det hjerte jeg stadig ikke har.

Måske jeg i virkeligheden bare er på vej hjem
venter du i entreen, venter de, hvem?
Stiletter på de våde sten
det er morgen, men det er alligevel for sent.
Jeg har nye kort i ærmet og det ved du
det er også derfor du ikke er der nu
men hvem hænger alligevel i mørket, det gør du,
jeg ville skrue tiden tilbage tusinde gange hvis jeg ku’.

Beruset i opgangen, ligger jeg
håber så inderligt på at du er på vej
jeg ved egentlig ikke rigtig hvor jeg er
og jeg har ikke flere tårer, jeg kan ikke græde mer’.
Blå mærker, rifter, en blødende flaske i min hånd
det hele snurre, jeg kan ikke åbne min mund
verden flyder og gaderne er tomme
smilet er væk, men smilet igen vil komme.

Casanova

Der er hærgede ansigter overalt
det står mig langt ud af halsen
at du skulle være en af dem der ligger sprængt uover asfalt
vi sprang let og elegant over dødsvalsen.
Hey, casanova min dreng
du kigger min vej og undertrykker smilet
du triumferer, du sender mig tegn
du gør det knap så stilet.

Det er penge, det er hor, det er druk
det er dig, det er mig, det er smerte
du gjorde mig så blank i øjnene, så kærligheds skruk
og så smed du kraftedme mit hjerte.
Læg kortene på bordet, flamme
du brænder blåt i minderne
du forlod mig, torso vridende, benene lamme
tilbage i væggene, kun stemmerne.

Du blotter tænderne og du holder blikket
i samme øjeblik føler jeg mig fanget
mit største ønske når jeg ser dig må være at trække stikket
men jeg er fuldstændigt lammet.
Du gjorde mig blind og hæmmet
låste mine arme fast på ryggen
jeg har altid gået vejen hvor den virkede nemmest
spørgsmålet er om det mest simple er lykken?

Og jeg mærker blodet løbe fra min næse
jeg løfter hånden for at mærke
jeg aldrig har hørt dig hvæse
der er intet andet end at kroppen begynder at værke.
Jeg løfter glasset og jeg skåler med dig
blod i min vodka
det er ikke mig
det er dig, jeg har fået nok af.

Noterne er skrevet bag øret
det er nok noget i luften
mine omgivelser virker lidt sløret
det eneste virkelig tilbage er duften;
af gammel sprut i væggene
du er væk, du er gået
bevæger mig over gulvet, slæbende
der er alt for meget jeg ikke har nået.