mandag den 23. december 2013

Giv Mig Dommedag.

Min eksistens er flydende -
mine tåre er ægte
på overfladen kvælende mange
under overfladen brænder en stikkende ild.
Din eksistens er tåget -
en smeltet masse af de stærkeste farver
og du har hørt mig kalde
dybt ulykkelig, i de sorteste af dage.

Tag mig med til festen
bag de gyldne døre
vis mig vej gennem tunellen -
når mine øjne endelig bliver tørre.
Jeg er her -
jeg er her ikke -
nu da verden bare er en kvalmende masse
af latterlige julelys.

Føler jeg det hele -
føler jeg intet -
drukner jeg snart
i et af de evigt forventede vandfald.


Når profeterne lover dommedag
stiller jeg mit picnicbord på græsplanen
og venter pisse utålmodigt
på din udstrakte hånd.
Lad stormen tage os
og føre os af helved til
bare det er væk herfra
og så længe det er dig og mig.

Til Vi Ses

Jeg vil vente til sneen daler
overalt i min verden
og jeg vil se dit ansigt lyse
i hvert et fnug, på min rude.
Mens jeg smelter i takt til din latter -
jeg stadig og altid vil høre
vil dine sange spille endeløst
og evigt med dig.

Jeg vil græde oceaner
og jeg vil samle dråberne
som aldrig må gå tabt
til jeg kan svømme så langt at jeg kan se dig.
Jeg vil klatre og kravle til dig
jeg vil gå gennem ild og vand
jeg vil løbe til mine ben kollapser
indtil jeg kan røre dig igen.


Jeg vil leve, men jeg vil vente
og du vil gå med mig
til jeg ikke kan stå længere
og jeg ikke længere er nødt til at savne dig.
Så når jeg er færdig med at leve
og mine ben er trætte
vil jeg møde dig i lyset
og lette.