mandag den 23. december 2013

Til Vi Ses

Jeg vil vente til sneen daler
overalt i min verden
og jeg vil se dit ansigt lyse
i hvert et fnug, på min rude.
Mens jeg smelter i takt til din latter -
jeg stadig og altid vil høre
vil dine sange spille endeløst
og evigt med dig.

Jeg vil græde oceaner
og jeg vil samle dråberne
som aldrig må gå tabt
til jeg kan svømme så langt at jeg kan se dig.
Jeg vil klatre og kravle til dig
jeg vil gå gennem ild og vand
jeg vil løbe til mine ben kollapser
indtil jeg kan røre dig igen.


Jeg vil leve, men jeg vil vente
og du vil gå med mig
til jeg ikke kan stå længere
og jeg ikke længere er nødt til at savne dig.
Så når jeg er færdig med at leve
og mine ben er trætte
vil jeg møde dig i lyset
og lette.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar