Svæver

Jeg lukker mine øjne,
Analyserer hvert et åndedræt,
Flyder væk fra stilheden,
Mens hjertet smelter sammen, træt.
Jeg kæder mine tanker sammen,
Omkring ringe af lys,
De blegner omkring farverne,
Giver ingen mening i melodiernes kys.

Jeg smiler varmt,
Når jeg tænker på de få,
Der ser igennem facaden,
Dem som mine hænder, kan nå;
Før jeg hopper,
Og falder tungt,
Når verden syntes grå,
Når hjertet splittes og gør ondt.

Så er der dem der taler,
Fremkalder kaos i mit sind,
Dem som skriger før de kalder,
Dem jeg frygter at lukke ind;
Bag de tonede ruder,
Hvor jeg ikke magter at lade dem se,
Hvordan de lader flammerne tale,
Hvordan de dækkes af en dulmende sne.

Jeg forsvinder når jeg drømmer,
Lever mine længsler om igen,
Lever skrækken gemt bag lykken,
Hvor jeg nu end træder hen;
På mine ømme såler,
Der hviler tungt under min fod,
Mens jeg tænker,
På hvor vidt andet kan vægtes højere end blod.