Listen to the ocean

I don’t hear the sound of the ocean,
I can’t see the wind in the trees,
Let the flowers sway, as I crawl into a distance,
Watching the world go by so imperfectly.

It’s a pain in my stomach,
It’s an itch on my wrists,
Pushing me into nothingness,
I can’t resist my need to please.

Wont you look up?
Wont you rise with the sunset?
Chase the light in life like you’re supposed to,
Leave your plagues and guilt in the mist.

Why wont you listen to the ocean?
Why wont you watch the wind in the trees?
Why wont you listen to me trying,
Realize that my own guilt is changing me.

They would miss you,
They would remember your pictures,
If we chase the flawless,
They’ll forget why they ever loved you.

Wont you stop the fire?
Wont you stop the fire please?
You can’t say the words,
Still my love is a sacrifice you can’t make.

Slip ikke

Det er et hårdt rusk i kroppen,
Det er en bankende puls der banker under min hud,
Tankernes spil laver planer for hvad jeg mærker,
Trænger igennem, som en nål.

Slip ikke mine hænder,
Plant stadig blomster i mit hår,
Tag dine uvisse længsler,
Bland dem med mine der glimter.

Tvær smilet af mine læber,
Placer et nyt på min tvetydige mund,
Mine ord dræner dig,
Mens du lukker af for lyset i rummet.

Følg mig, men følg mig ikke,
Det har regnet på mig,
Men lad mig visne, lad mig dø,
Tving alligevel mine øjne åbne.

Mine drømme er fulde af håb,
Min sjæl fuld af ar,
Du og jeg,
Det er ovre.

Cherry tree of memories

When the tree tops split and the skies turn grey
When the world as we know it crashes
And our smiles melt away,
We shall look upon the horizon and fly
Higher than our dark clouds blinds us
Aim for the blue sky up high.

When we’re feeling sad and blue
We’ll stop our hurting hearts with laughter
By shining like a million stars, we will do,
Greater things than words can explain
And overcome our struggles
Till somehow our pain was never in vain.

When we’re lost we must remember our favorite place
In perfect colors
In between now and then we’ll meet a perfect face,
That face may become a flower on the tree of memories
My cherry tree of memories
I promise, it’s a magic tree.

(Det her digt er i øvrigt det som jeg tænker skal stå i min næste tus, det var det jeg skrev det til i sin tid.)

Hvis du forstod

Jeg tvivler på at jeg kunne råbe højere
Men det bliver i mit hoved
For lyden smadres
Bag mine læber,
Du gør mig så desperat
At jeg strækker mig ud
Men mine arme kolliderer
Mod din hænder som trækker.

Jeg har mødt dit blik gang på gang
Fantaseret om dine tanker
Du jager mine tanker væk
Men frygten forbliver den samme,
Jeg er bange for at du går
Forlader mig bag muren
Eller kaster mig i havet.

Hvis du vidste hvordan jeg brænder
Dør indeni
Hver gang du knækker mig
Svæver væk i stilhed,
Hvis jeg vidste du brændte ligeså meget
Kunne jeg i det mindste smile
For så ved jeg
At du føler det samme.

Roser dør

Som roser blomstre vi og dør,
Vi lever og vi ånder, drikker vand
Men du rejser dig gang på gang
Og kvaser mig under dine såler,
Jeg har grint og jeg har grædt
Og jeg orker ikke mere nu
For du dræber hvad jeg håbede på
Dig og mig var mere end jeg kunne nå.

Du vildleder mig og du dræner mig,
for kræfter til at stå på mine ben
Jeg er din, du er min
Og alligevel glider vi,
Du åbnede, trak trådende op til min hjerte
Fodrede det med gift
Men du gør det så svært for mig,
At undvære dig.

Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage
Hvis jeg kunne finde dig igen
Røre ved skyerne, der hvor du løfter mig
Smile, fordi jeg kan,
Og igen et men, for du gør det ikke let
Du kan kun brænde mig, kan jeg forstå
Her er stille, fyldt med toner jeg ikke kan nå.

Lander i dine hænder

Jeg river hvert et kort jeg har frem
Undlader at lyve, fortæller dig alt
Men bag dit stille ydre,
Vil du smile skævt fordi jeg faldt,
Fordi jeg landede i dine hænder
Og bruger alle kræfter for at komme op igen
Jeg ville vælge løgnen
For sandheden bliver aldrig min ven.

Mine følelser er størknet
Og jeg laver fagter som du ikke ser
Overdøver med faresignaler, jeg kan ikke slippe
Jeg er ikke stærk mer’
Du fortsætter med at forføre mig
Vælter mig rundt i romantiske farver, rød
Men dit eneste motiv kommer altid frem til sidst
Vi har ikke flyttet os, men du har mistet din glød.

Jeg vil elskes af en anden
Jeg vil sætte mig i solen, stjæle lys til mig selv
Vende tilbage til min egne drømme
Drømmene som du slog ihjel.
Der er ikke mere at hente,
Du spændte ben for dig selv da du gik
Jeg håber jeg kan tilgive for tiden,
Og de fabelagtige minder jeg ønskede, men aldrig fik.

Lad mig miste mig selv til livet
Og leve som jeg havde drømt
Uden dig til at smadre mine farver
Mit liv er lige begyndt.

Drømmen

Vågner op klam og kold
Skubber negativitet ned over hovedet,
Føler den krasse i mit sind,
Det hele var blot en drøm.

Det er det samme om jeg kryber sammen
Jeg fryser stadig
Drømmen var livagtig og gribende
Men du er her stadig ikke.

Mine tanker vandre stille,
Gennem mit hoved og hvisker
Melodier vi har hørt før
Hvis du var her, ville jeg nynne.

Glæden jeg havde er tom lige nu
Jeg ville ønske jeg kunne huske,
Hvordan du rørte ved mig
Smilende, forførende.

Kulden bider, river i mine ben
Kom nu tilbage med varmen,
Jeg høre ingenting
Jeg ser kun dig bag mine lukkede øjne.

Læber som smelter

Det kribler i mine fingre
Trækker sig sammen under min hud
Svarende jeg kun kan søge blindt efter
Famler forvirret rundt, ville lukke ordene ud;
Men jeg kan ikke, trækker vejret panisk
Kæmper mod en rivende strøm
Af opbyggede hule følelser
Ønsker bare det var en drøm.

Du har rørt mig, trukket mig under
Tændt alle små gnister i mig
Du forstyrre min søvn nu du er her
Men jeg har svært ved at trække vejret uden dig;
Du flår i mine hænder, river og trækker
Jeg fokusere på læber som smelter
Mærker ingenting,
Før hele min verden vælter.

Du fremprovokere paranoia
Hvornår mon jeg mister dig?
Jeg tvivler på at du ville vælge dig fri
Gå vejen uden mig;
Du er ligeså afhængig, du har svært ved at give slip
Jeg mærker bare dine øjne
Du er stadig stille
Men jeg husker dine løgne.

Forlader dine hænder

Som stilheden breder sig som flammer
Indtager mit bange sind,
Gik du nu forsvandt jeg,
Så jeg lukker dine hænder ind.
Da mit system fejlede rev du mig i stykker
Fjernede essensen af mit væsen
Jeg mærker kulden fra dine ønsker
Det sære er at jeg altid var så kræsen;

At kunne forstå hvordan du bære dig ad;
Æder mit sprog, forstærker min længsel
Du træder aldrig helt tilbage
Vælter frem, skubber mig ind i dit fængsel;
Jeg er sandet i vinden, ingen lyd
Men jeg blænder dig i raseri
Spreder mig selv ud i verden
Flyver væk nu, fri;

Jeg er vandet der forlader dine hænder nu,
Du ville aldrig nå at drikke mig om du ville;
Jeg forlader dig endelig,
Og alligevel forholder du dig stille.
Jeg undre mig, hvornår går du mod mig?
Uden chance ville jeg fryse til sten
Lade dig få mig tilbage,
Jeg gav dig mig selv, chancer; du gav mig aldrig en.

Når gnisten forsvinder

At mærke gnisten sive ud af kroppen,
Følge bølgerne rykke frem i en voldsom strøm,
Du har trukket de sidste ord tilbage;
Kunne ikke være mere alene, du gjorde virkelighed til en ond drøm.

Kunne du have slået benene væk under mig blødere?
Forstå hvor skrøbelig jeg er,
Jeg lovede mig selv ikke at bygge mere end jeg kunne slå ned;
Men jeg er ikke så sikker mer’.

Mærker tårerne presse sig på,
Prøver at smile, men der sker intet,
Du er ikke andet end en illusion i virkeligheden
Det komplet modsatte af hvad jeg havde ventet.

Lad mig dog drukne hvis du hellere ser mig væk,
I stedet for at hive mig ind i flammerne med dig,
Mine læber er jo smeltet alligevel, intet at sige;
Ikke engang mine øjne kan lukkes, de forfølger dig.

Ord er intet hvis de ikke kan bevises
Jeg ved godt hvor forvirret og mistroisk jeg er,
Og min vrede betyder intet når du ikke er her;
De håner dig og mig, men jeg ser noget de ikke ser.

Forfulgt af medlidende blikke er jeg,
Som om det skulle hjælpe når du river mig i stykker,
Du forfølger mig overalt,
Du gør grunden under mig usikker;

Vakler forslået og halv død rundt i blinde,
Hvis jeg ikke vred mig i smerte ville du aldrig se mig,
Jeg tror du elsker at høre mig skrige;
Du gør det nemt at indse at jeg hungre efter dig.

...Men du har stjålet mit

En kærligheds erklæring eller intet
Dig i min tomhed, eller bare mig selv
Smeltende læber eller blegnede smil
Tag mine indre dæmoner, slå dem ihjel

Træk mig ud over klippen, en gang til
Lad mig flyve til jeg vågner af faldet
Hvisk søde ord i mit øre til jeg ikke kan stå
Jeg håber aldrig du lader mig ramme vandet.

Du gør mig usikker og ustabil
Så fuld af fejl at jeg ville løbe min vej
Virkeligheden har forladt mine tanker
Jeg har svært ved forestillingen om at undvære dig

Hede kys i natten, intet når lys står op
Jeg er væk i den tåge der har indtaget mig
Omgivet af opgivende blikke og dårlige råd
Hvordan kan det kun have været en leg?

Ulykkelig i følelsernes trængsel
Har jeg skabt kaos i hjertet dit?
Du ville aldrig tro mig alligevel
Men du har stjålet hjertet mit.

Smid stjernerne tilbage i mine øjne

Vender stilheden til paniske tanker,
I et væld af kaotiske melodier stopper jeg op,
Farver vandet imellem os med glimmer så jeg kan finde vejen;
Fanget i øjne der skinner, fængsler min krop.

Blændet af lyset, forstyrret af uvidenheden,
Levere gang på gang dråber som drukner i hinanden
Hvis du går igen nu lander jeg;
Hårdt efter faldet, bliver en anden.

Dansende i vildelse, bortrøvet af dig,
Drænet af tvivlen, beskæftiget af tusinde tanker,
Klaustrofobisk, i syv sind;
Mærker ingenting kun hvordan mit hjerte banker.

Du sænker farten, med hurtige vendinger,
Holder mine hænder stramt i dine hænder,
Det er på tide for min drøm at vække mig;
Jeg ved ikke hvordan denne historier ender.

Spol tiden tilbage til start
Smid stjernerne tilbage i mine øjne,
Træk dine ord tilbage eller sig dem igen;
Jeg ville ikke kunne bære hvis alt du sagde var løgne.

Illusioner og lyserøde skyer

En illusion baseret på lyserøde skyer,
Læbernes længsel, nu brast i gråd,
Du river nådesløst i mine hænder når jeg forlader vores verden,
Forvirret og ødelagt, aner ikke mine levende råd.
Tvivlsomme følelser skvattet sammen i stormen,
Mine sidste ord viklet ind i dine,
Havde du vist mig vejen var jeg fulgt med,
Men nu forlader du bare dine drømme for at overtage mine.

Du træder på mine mest skrøbelige dele,
Lader mig kollapse i støvet af vores kærlighed,
Jeg savner natten der forbliver ved mindet,
Du forlader snart mit liv og du tager mit hjerte med.
En illusion baseret på lyserøde skyer,
Skydes ned i et brændende hav af savn,
Alene i krydsilden, tager kampen op mod dig,
Men håber inderst inde på at ende i din favn.

Fortæl dem at jeg stadig smiler,
Jeg har forladt min verden for din,
Har du givet mig op?
Eller besøger du stadig min.
Hvorfor lister du stadig dråber ind på min pude?
Maler mine tanker med farven dyb blå,
Kvæler essensen af mit væsen, i takt med;
At du smider stjernerne så langt op at jeg aldrig ville kunne nå.

Like cars collide

I don’t feel the waves of the ocean,
The water that I’m in seems fragile and cold,
Gently swaying and silently praying to love, “let me go“,
You’re a blister in my mouth and your pain is all I know.

I can feel the drops of shame on my skin,
And I can see the air changing around me,
How my blue sky turns to black,
Reminds me of the empathy I lack.

Though I’m hard as stone,
I still press your letters to my lips,
Dance to the sounds of affection,
Forget the hurt of your silent rejection.

I would find a away without you,
Push my way out of the state that I’m in,
Put the dress back together that you tore apart,
And in time mend the pieces of my infected heart.

I don’t feel the waves of the ocean,
But the water that I’m in tears me to shreds,
I can only listen to the waves crash onto hollow ground,
It’s loud, but it’s an amazing sound.

We’ll collide eventually,
Until then I’ll be laying here,
Watching the world go by,
And I’ll be wondering why.